MENU
Aula_close Layer 1
Spurvelundskolens logo

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen
Redigeret april 2018

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Skolen skal være medvirkende til at danne den trygge og trivselsmæssige ramme omkring børn og unges forberedelse til at skabe sig en god tilværelse for hele livet. 
Mobning påvirker børn og unges selvforståelse, tilhørsforholdet til fællesskabet og dermed tab af social identitet. Netop derfor er skolens aktive og kontinuerlige indsats mod mobning af afgørende betydning.


Hvad forstår vi ved trivsel?
Trivsel for os er, når børnene befinder sig i et miljø, hvor de oplever sig set, hørt og forstået, både fagligt og socialt. At børnene mødes af anerkendende voksne, som viser de er glade for børn.
Trivsel for os er, når vi giver børnene mulighed for at udnytte deres fulde læringspotentiale, så de vokser og oplever at de mestre og lærer og har selvtillid til egne evner.
Trivsel for os er, når børn bidrager og deltager i sociale fællesskaber. At være værdifuld og anerkendt styrker udviklingen af positive selvbilleder, og baner vejen for selvrespekt og respekt for andre.


Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er, når en person gentagne gang over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer, eller udelukkes fra et socialt fællesskab.
Mobning har en systematisk karakter og mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobning foregår i en social sammenhæng, hvor personen ikke kan trække sig.
Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede og mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan.

Digital mobning
Mobningen kan også ske skjult for offeret. Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, forskellige typer af digitale netværk, e-mail, SMS, MMS eller videoklip, som lægges ud på nettet.

Hvad forstår vi ved konflikter?
En konflikt er en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. 
Drilleri har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. 
Generende drillerier er en gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Generende drilleri kan være et vigtigt forvarsel om mobning.

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Den vigtigste del af vores arbejde med at forebygge mobning foregår i klasselokalet og i skolegården, hvor det er væsentligt at børnene lærer at acceptere forskelligheder samt mødes af tydelige voksne, som er klar til at gribe ind hvis det er nødvendigt.

Betydningsfulde voksne
Børnene har så vidt det er muligt, de samme voksne fra de starter i Forårs SFO og frem til og med 6. klasse. Vi har fokus på at skabe så få overgange og skift som muligt, for hermed at skabe tryghed og ro i den vigtige læringsproces. Teamet omkring børnene består af både lærere og pædagoger. 

Inklusionsvejledere og ressourcecenter
Skolens ressourcecenter har 2 uddannede inklusionsvejledere. Inklusionsvejlederene deltager fast på 2 møder i Forårs SFO. Her er fokus på børnegruppens opstart og trivsel, teamsamarbejdet og forældresamarbejdet. Inklusionsvejledere deltager også på et forældremøde i Forårs SFO. 
Hvert kvartal følges op på indstillinger til ønsker om vejledning både fagligt og socialt.

Rettighedsskole
Spurvelundskolen er en UNICEF rettighedsskole. Vores rettighedsråd består af børn, personale og forældre. Rettighedsrådet laver løbende tryghedsundersøgelser og handleplaner, som holder os skarpe på, hvad der er vigtigt for børn og hvordan de ser på deres skoleliv.

Legegrupper
I alle klasser etableres legegrupper i samarbejde med forældrene. Børnene inddeles i små grupper og kommer på skift hjem og besøger hinanden. Det foregår primært i indskolingen, men på mellemtrinnet ændrer besøgene karakter og bliver mere målrettet børnenes interesser og ideer. 

Klassemødet
I alle klasser og på alle årgange afholdes klassemødet hver 14. dag. Klassemødet er et forum, hvor børnene øver sig i at lytte, dele perspektiver, udforske, undre og reflektere. Den voksne stiller nysgerrige og cirkulære spørgsmål, er nærværende, anerkendende og sørger for at dialogen bevæger sig. Den voksne holder strukturen og sikrer at reglerne for klassemødet overholdes. Afholdelse af regelmæssige klassemøder kan forebygge at konflikter og misforståelser skaber usunde dynamikker.

Legemakker
I indskolingen øves forpligtende fællesskaber på mange måder. En af metoderne er legemakker ordningen, hvor børnene to og to skal blive enige om en leg i en afgrænset tidsperiode. Processen er styret og guidet af voksne og der skiftes legemakkere jævnligt. 

Den røde tråd
På alle årgange arbejdes der ud fra et særligt udvalgt trivsels-materiale, som alle team forpligter sig til at arbejde med. Materialet er målrettet og aldersbestemt til hver årgang og udarbejdet af vores inklusionsvejledere.

”Fri for mobberi”
Vi har sammen med børnehaverne i Nord valgt Mary Fondens materiale ”Fri for mobberi”. I Forårs SFO og 0. klasse arbejder børnene i små forløb, med den lilla bamse, som de kender fra børnehaven. 

Læsemakkere og venskabsklasser
Børnene fra vores 5. årgang har en ”læse højt” opgave i vores børnehave. I vinterhalvåret besøger de vores børnehave og læser højt for en gruppe børn. Når børnene kommer i forårs Sfo, etableres forskellige besøg fra 6. klasse i Forårs SFO. 

Trivselsundersøgelser og sociale årsplaner
Hver årgang udarbejder sociale årsplaner for henholdsvis en klasse eller en årgang. Indholdet kan tage afsæt i den årlige trivselsundersøgelse eller være målrettet udvalgte indsatser, som teamet ønsker at udfolde mere. Ledelse og inklusionsvejledere følger udarbejdelsen og processerne i klassen.

Sygefravær
Når et barn har mere end 10 sygefraværsdag på et halvt år, tager teamet kontakt til forældrene for at høre om fraværet skyldes problemer på skolen. Derved er det vores håb, at vi kan tage fat om eventuelle problemer så hurtigt som muligt. Inklusionsvejledere kontaktes hvis der opleves begrundet bekymring omkring fraværet.


Andre aktiviteter, som er med til at fremme trivsel 

•    Udarbejdelse af klassecharter i hver klasse (klasseregler)
•    Samtaler og viden om børns rettigheder
•    Elevsamtaler fagligt og socialt
•    Frikvarters aftaler – legeaftaler/legekasser med ideer
•    Legepatrulje (5. årgang)
•    Massage
•    Individuelle personlige mål
•    Rotation af pladser i klassen – voksenstyret og varieret
•    Holddelinger
•    Spil og leg lektioner (indskolingen)
•    Udeskole
•    CL strukturer 
•    Oplæg på forældremøder fra SSP omkring medie-etik (mellemtrinnet)
•    Emneuger hvor børnene blandes på tværs af årgange.
•    Aula samlinger for hele skolen hver fredag


Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi os, at mobningen ikke gentager sig?
•    Teamet orienterer ledelsen samt andre relevante aktører i den aktuelle klasse.
•    Vi foretager en samlet vurdering af den enkelte sag, i omfang og indsatsprocedure
•    De implicerede børns forældre orienteres og inddrages
•    Der samtales med alle parter for belysning og perspektiver
•    Ledelsen udarbejder senest 5 arbejdsdage efter, en handleplan i samarbejde med inklusionsteamet og teamet omkring klassen. Relevante eksterne ressourcepersoner inddrages hvis nødvendigt – eks. Skolepsykolog
•    Udpegelse af tovholder for aktionen.
•    Dialogforløb med elever/forældre
•    Igangsættelse af evt. trivselsarbejde for grupper af elever, klassen.
•    Løbende opfølgning og justering ved tovholder
•    Evaluering med implicerede parter og aftaler om forsat opfølgning


Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?
Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og allerede i vores Forårs SFO introduceres vores inklusions strategi og skolens forventninger til et godt forældresamarbejde via ”God skole”. 
Alle forældre opfordres til ikke kun at tage ansvar for eget barn, men bidrage til at alle børn trives. Forældre arbejder respektfuldt med fælles beslutninger omkring klassen og omtaler børn og voksne i klassen understøttende for skolens arbejde. Forældre har en vigtig opgave i at være gode rollemodeller for deres barn og de øvrige klassekammerater. Vi understøtter løbende forældresamarbejdet og sikrer at der i alle klasser arrangeres sociale arrangementer.  På alle årgange involveres forældre i drøftelser af emner, som har social betydning for netop deres årgang, ifølge vores inklusionsfolder.


Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Skolebestyrelsen bidrager til udarbejdelsen af en ny udgave af vores antimobbestrategi til skoleåret 2018 – 2019. Skolebestyrelsen arbejder løbende på at skole/hjem-samarbejdet fungerer så godt som muligt. Ved f.eks. på forældremøder at støtte op om skolens indsatser og principper.

Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?                             
Ledelsen har fokus på medarbejdernes opdatering og viden om mobning ved f.eks. gennem oplæg, temamøder m.m. samt af handlemuligheder ud fra skolens fælles beredskab og ressourcecenter. Ledelsen kan forestå eller uddelegere udarbejdelse af forskellige typer af sociale årsplaner og årshjul, der angiver, hvordan der arbejdes med kontinuitet i de forebyggende, systematiske og sammenhængende indsatser - fordelt på det samlede skoleforløb. Ledelse og skolebestyrelse er tydelige i kommunikationen med forældrene, så der er klarhed over at gensidige forventninger til hinanden er et vigtigt fundament.

Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?
Antimobbestrategien tilføjes inklusionsstrategien for skoleåret 2018 – 2019.
Strategien vil være tilgængelig på skolens hjemmeside.


Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
De årlige trivselsundersøgelser og rettighedsrådets tryghedsundersøgelser leverer data til den årlig opfølgning på klassens trivsel. På de ugentlige årgangsteammøder er klassens trivsel på dagsordenen løbende.
I klassen vil der på klassemødet være fokus på trivsel i børnehøjde.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategien revideres årligt i forbindelse med gennemgangen af vores inklusionsstrategi i foråret.
Inklusionsteamet vil i samarbejde med ledelsen stå for den årlige revidering. Skolebestyrelse og MED udvalget kvalificerer indhold og form inden den endelige udgave lægges på hjemmesiden.


Revideret udgave, april 2018.